Privatlivserklæring
Mollie behandler store mængder data som følge af de tjenester, som Mollie leverer til vores kunder og vores kunders kunder (forbrugere). Mollies rolle som udbyder af finansielle tjenesteydelser, sammen med den værdi Mollie tillægger relationerne til vores kunder, kræver en omhyggelig og sikker behandling af vores kunders og forbrugeres data, og i særdeleshed personoplysninger.
Gennem denne privatlivserklæring oplyser Mollie (”Mollie”, ”vi”, ”vores”, ”os”) dig om, hvordan Mollie behandler personoplysninger om (potentielle) kunder, forretningspartnere, forbrugere og brugere af hjemmesiden. Hos Mollie vægter vi dit privatliv højt. Hvis du har spørgsmål til vores brug af dine personoplysninger, kan du kontakte os via kontaktoplysningerne i bunden af denne privatlivserklæring.
Hvis du søger job hos os, bedes du læse vores privatlivserklæring for rekruttering for at forstå, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Hvem er Mollie?
Mollie er en betalingsudbyder, der giver sine kunder (for eksempel webshops) mulighed for at tage imod onlinebetalinger fra deres forbrugere (betalere). Mollie er under tilsyn af de relevante nationale (regulerende) myndigheder og institutioner som en reguleret betalingsudbyder. Via Mollie kan en kunde give sine forbrugere valget mellem forskellige betalingsmetoder, såsom bankoverførsel, kreditkort, efterbetaling og andre betalingsmetoder. Du kan komme i kontakt med Mollie, hvis du har en webshop eller ønsker at bruge Mollies tjenester af andre årsager, hvis du har betalt via en webshop eller hjemmeside, der bruger Mollies tjenester, eller som bruger af Mollies hjemmeside(r).
Du kan finde mere information om Mollie på siden Om Mollie.
Mollie's ansvar
For alle aktiviteter og formål, der er nævnt i denne persondatapolitik, fungerer Mollie som dataansvarlig som omhandlet i EU's generelle forordning om databeskyttelse 2016/679 (
Hvilke personoplysninger behandler Mollie?
Mollie behandler dine personoplysninger, fordi du bruger Mollies tjenester, og/eller fordi du selv giver personoplysninger til Mollie. Du kan se en oversigt over de personoplysninger, som Mollie behandler, nedenfor, afhængigt af hvilket produkt eller hvilken tjeneste du bruger, og i hvilken egenskab du gør det.
Kunde
Bemærk venligst, at vi som udgangspunkt behandler oplysninger om din virksomhed. Virksomhedsoplysninger betragtes ikke som personoplysninger. Men hvis du driver en enkeltmandsvirksomhed, kan (dele af) dine virksomhedsoplysninger dog blive betragtet som personoplysninger. Hvis du bruger Mollies tjenester som kunde, behandler vi følgende (person)oplysninger:
Ejer af en Mollie-konto
Dit for- og efternavn;
Dit firmanummer;
Din firma-e-mailadresse;
Dine virksomhedsoplysninger (såsom virksomhedsform, registreret adresse, CVR-nummer, bankkontonummer, momsnummer);
Loginoplysninger til kontoen;
Transaktionsoplysninger;
Din IP-adresse;
Din internetbrowser og enhedstype;
Tekniske oplysninger om den eller de mobile enheder, som du installerer Mollie mobilappen på;
Andre personoplysninger, som du selv aktivt afgiver, for eksempel ved at oprette en personlig profil på vores hjemmeside, i skriftlig korrespondance eller via telefon.
Ejer af en Mollie-betalingskonto
Ud over de personoplysninger, der behandles for en almindelig ejer af en Mollie-konto, behandler vi følgende oplysninger for ejere af Mollie-betalingskonti:
Finansielle oplysninger i egenskab af betaler af en transaktion;
Finansielle oplysninger om den tredjepart, der er involveret i en transaktion.
Mollie-kortholder
Ud over de personoplysninger, der behandles for en ejer af en Mollie-konto og en ejer af en Mollie-betalingskonto, behandler vi følgende oplysninger for Mollie-kortholdere:
Identitets- og kontaktoplysninger for kortholderen (fulde navn, telefonnummer, e-mailadresse);
Godkendelsesdata;
Lokationsdata;
Systemlogføring.
Juridisk repræsentant / ultimativ reel ejer (UBO)
Dit fulde navn;
Din e-mailadresse;
Din fødselsdato;
Dit fødested;
Oplysninger fra dit id-dokument;
I visse tilfælde et live-foto af dit ansigt (en selfie).
Forbruger
Hvis du bruger Mollies tjenester som forbruger (dvs. som kunde hos en af Mollies kunder), behandler vi følgende personoplysninger:
Dine betalingsoplysninger (f.eks. bankkontonummer eller kreditkortnummer);
Din IP-adresse;
Din internetbrowser og enhedstype;
I visse tilfælde dit for- og efternavn;
I visse tilfælde dine adresseoplysninger;
I visse tilfælde din e-mailadresse og/eller dit telefonnummer;
I visse tilfælde oplysninger om det produkt eller den tjeneste, som du har købt hos vores kunde;
I visse tilfælde, og hvis du er erhvervsforbruger, dit CVR-nummer og firmanavn;
Andre personoplysninger, som du selv aktivt afgiver, for eksempel i skriftlig korrespondance eller via telefon, når du kontakter vores kundeservice.
De tilfælde, hvor vi behandler dine personoplysninger, men ikke nødvendigvis altid gør det, afhænger f.eks. af, hvilken betalingsmetode du bruger, hvilke API'er (definitioner og protokoller til opbygning og integration af Mollies software) vores kunder bruger, og om du som forbruger kontakter vores kundeservice.
Forretningspartner
Hvis du er vores forretningspartner, behandler vi følgende personoplysninger:
Dit for- og efternavn;
Dit telefonnummer;
Din firma-e-mailadresse;
I visse tilfælde, og afhængigt af relationen, oplysninger fra dit id-dokument;
Andre personoplysninger, som du selv aktivt afgiver, for eksempel i korrespondance via e-mail og telefon.
Hjemmesidebruger
Hvis du bruger Mollies hjemmesider, behandler vi muligvis følgende personoplysninger (afhængigt af dit samtykke til cookies);
Dine lokationsdata;
Dine oplysninger om dine aktiviteter på vores hjemmesider;
Din IP-adresse;
Din internetbrowser og enhedstype.
Henvendelse til Kundeservice
Skulle du kontakte vores kundeserviceteam via e-mail, telefon eller chat, kan vi behandle alle ovenstående personoplysninger, afhængigt af din forespørgsel, og i hvilken egenskab du kontakter Mollies kundeservice.
Mollie behandler muligvis også personoplysninger for personer, der er relateret til indgående og udgående betalinger samt andre finansielle transaktioner, som involverer brugere af Mollie-betalingskontoen.
Behandler Mollie følsomme personoplysninger?
Mollies hjemmesider, tjenester og produkter er ikke rettet mod aktiviteter, der kræver behandling af særlige kategorier af personoplysninger. Mollie beder dig derfor om ikke at videregive den slags oplysninger.
Desuden har Mollie slet ingen intentioner om at indsamle personoplysninger om mindreårige, selvom de har tilladelse fra deres forældre eller værger. Mollie kan desværre ikke kontrollere, om en bruger af en hjemmeside er mindreårig, og derfor råder Mollie forældre eller værger til at involvere sig i deres børns onlineaktiviteter for at forhindre, at mindreåriges oplysninger bliver behandlet af Mollie.
Hvad bruger Mollie dine personlige data til, og hvor bliver de indsamlet?
Hvis du ansøger om at bruge Mollies tjenester som kunde, behandler vi dine personoplysninger til følgende formål:
At vurdere din ansøgning;
At oprette og vedligeholde din konto;
At udarbejde og overholde aftalen;
At behandle betalinger;
At sende information om dit produkt eller din tjeneste samt opdateringer og/eller ændringer af disse;
At kontakte dig vedrørende dine erfaringer med vores produkter og tjenester og informere dig om andre nye eller relevante Mollie-produkter eller -tjenester;
At udføre analyser til statistiske og videnskabelige formål;
At uddanne og evaluere Mollie-medarbejdere;
At udvikle, træne, bruge og forbedre vores automatiserede systemer, herunder kunstig intelligens-modeller;
At sikre dokumentation (hvis nødvendigt);
At yde support (f.eks. via e-mail, telefon og/eller sms);
At administrere og styrke vores relationer med kunder;
At optimere betalingsflowet;
At garantere sikkerheden og integriteten i den finansielle sektor, f.eks. ved at identificere, undersøge, forebygge og aktivt modvirke (forsøg på) kriminel/ulovlig adfærd, herunder at optimere forebyggelse og afsløring af svindel;
At overholde retslige forpligtelser som finansiel institution, f.eks. i henhold til den finansielle lovgivning og lovgivningen om hvidvask og terrorfinansiering (AML/CFT).
Mollie betalingskontohavere og kortholdere
Ud over de personoplysninger, der behandles for en almindelig Mollie-kontohaver, behandler vi følgende oplysninger for ejere af en Mollie-betalingskonto samt kortholdere:
At behandle og modtage betalinger.
Hvis du er samarbejdspartner med Mollie, behandler vi dine personoplysninger til følgende formål:
At udarbejde og opfylde partnerskabsaftalen;
At kontakte dig i forbindelse med din erfaring med vores produkter og tjenester og informere dig om andre nye eller relevante Mollie-produkter eller -tjenester;
At udføre analyser til analytiske og statistiske formål;
At uddanne og evaluere Mollie-medarbejdere;
At sikre dokumentation (hvis nødvendigt);
At yde support (f.eks. via e-mail og telefon);
At garantere sikkerheden og integriteten i den finansielle sektor, f.eks. ved at identificere, undersøge, forebygge og aktivt modvirke (forsøg på) kriminel/ulovlig adfærd;
At overholde retslige forpligtelser som finansiel institution, f.eks. i henhold til den finansielle lovgivning og lovgivningen om hvidvask og terrorfinansiering (AML/CFT).
Hvis du bruger Mollies tjenester som forbruger (betaler), behandler vi dine personoplysninger til følgende formål:
At behandle betalinger;
At udføre analyser til statistiske og videnskabelige formål;
At uddanne og evaluere Mollie-medarbejdere;
At sikre dokumentation (hvis nødvendigt);
At yde support (f.eks. via e-mail og telefon);
At garantere sikkerheden og integriteten i den finansielle sektor, f.eks. ved at identificere, undersøge, forebygge og aktivt modvirke (forsøg på) kriminel/ulovlig adfærd;
At overholde retslige forpligtelser som finansiel institution, f.eks. i henhold til den finansielle lovgivning og lovgivningen om hvidvask og terrorfinansiering (AML/CFT).
Hvis du bruger Mollies hjemmesider, behandler vi muligvis dine personoplysninger til følgende formål (afhængigt af hvad du bruger vores hjemmesider til):
At oprette en personlig profil (Dashboard) på Mollies hjemmesider;
At give adgang til din personlige profil;
At gøre det muligt for dig at downloade og bruge ressourcer og hvidbøger;
At analysere din adfærd på Mollies hjemmesider for at forbedre dem og tilpasse vores udbud af produkter og tjenester til dine præferencer og behov;
At udføre analyser til statistiske og videnskabelige formål.
Hvis du bruger Mollies mobilapps, behandler vi muligvis dine personoplysninger til følgende formål:
At oprette en personlig profil (Dashboard);
At give adgang til din personlige profil;
At analysere din adfærd på Mollies hjemmesider for at forbedre dem og tilpasse vores udbud af produkter og tjenester til dine præferencer og behov;
At yde support (f.eks. via e-mail og telefon);
At garantere sikkerheden og integriteten i den finansielle sektor, f.eks. ved at identificere, undersøge, forebygge og aktivt modvirke (forsøg på) kriminel/ulovlig adfærd;
At overholde retslige forpligtelser som finansiel institution, f.eks. i henhold til den finansielle lovgivning og lovgivningen om hvidvask og terrorfinansiering (AML/CFT).
Mollie behandler personoplysninger til de ovennævnte formål baseret på dit samtykke, til opfyldelse af en kontrakt, baseret på retslige forpligtelser, udførelse af opgaver i samfundets interesse og for at forfølge legitime forretningsinteresser. Hvis Mollie ønsker at behandle dine personoplysninger til andre formål end dem, der er beskrevet ovenfor, gør vi det kun, hvis vi får dit samtykke, eller hvis vi har legitime interesser, såfremt det er lovmæssigt tilladt. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage uden at angive nogen grund, eller gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, når vi gør det baseret på en legitim interesse. Vær opmærksom på, at tilbagetrækning af dit samtykke ikke påvirker lovligheden af den behandling, vi har foretaget forud for din tilbagetrækning, og det påvirker heller ikke behandlingen af dine personoplysninger, der udføres i tillid til andre lovlige behandlingsgrunde end samtykke. Du kan trække dit samtykke tilbage via afmeldingslinket i vores e-mails, hvis det er relevant, eller du kan sende din anmodning om at trække dit samtykke tilbage til privacy@mollie.com. Hvis du som kunde trækker dit samtykke tilbage til markedsføringsrelaterede formål, kan vi stadig kontakte dig vedrørende produktfunktioner eller -opdateringer, sikkerhedsopdateringer, svar på kundesupportanmodninger eller andre transaktionsmæssige, ikke-markedsføringsmæssige eller administrative formål.
Hvor længe gemmer Mollie dine personlige data?
Mollie vil ikke opbevare dine personoplysninger længere end den lovpligtige periode, eller, hvis en sådan lovpligtig periode ikke finder anvendelse, ikke længere end hvad der er strengt nødvendigt for at opfylde de formål, som dine personoplysninger blev indhentet til.
Som finansiel institution er Mollie i de fleste tilfælde lovmæssigt forpligtet til at opbevare personoplysninger (såsom de personoplysninger, Mollie modtager i forbindelse med vurderingen af din ansøgning som kunde, udarbejdelsen og opfyldelsen af aftalen samt behandlingen af betalinger) i et vist antal år afhængigt af den gældende lokale lovgivning.
Hvordan sikrer Mollie dine personlige data?
Beskyttelsen af dine personlige data er meget vigtig for Mollie. Mollie har derfor truffet forskellige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine data og for at overholde gældende love og regler. Mollie bruger f.eks. netværkssegmentering, teknikker som firewalls, anti-DDoS-systemer og overvågning af filintegritet, stærk autentificering, krypteret overførsel og lagring af information, overvågning og alarmering samt branchens bedste praksis for tilstrækkelig kryptering og systemkonfiguration.
Derudover omfatter de organisatoriske foranstaltninger rolleopdeling, principper om mindste privilegier, screening af personale, strenge procedurer for håndtering af videresendelser, hændelser, sårbarheder og leverandører samt løbende træning af vores medarbejdere. Effektiviteten af vores sikkerhedsforanstaltninger testes regelmæssigt.
Hvis du vil rapportere mulige problemer med sikkerheden i Mollies systemer, kan du gå til vores Responsible Disclosure Policy.
Deler Mollie dine personlige data med tredjeparter?
Mollie samarbejder med forskellige databehandlere og (fælles) dataansvarlige til de formål, der er beskrevet i denne privatlivserklæring.
Databehandlere
Mollie deler dine personoplysninger med tredjeparter, hvis det er nødvendigt for at levere vores produkter og tjenester. Når tredjeparter behandler dine personoplysninger på vores vegne og under vores strenge instruktioner, fungerer disse tredjeparter som såkaldte databehandlere. Mollie indgår en databehandleraftale med databehandlere. På den måde sikrer Mollie, at dine personoplysninger altid behandles omhyggeligt, beskyttes med mindst det samme sikkerhedsniveau, som vi opretholder, og at fortroligheden af dine personoplysninger er garanteret. Mollie forbliver dog fuldt ud ansvarlig for disse behandlingsaktiviteter og vil derfor tage alle rimelige administrative, tekniske og fysiske forholdsregler for at beskytte dine personoplysninger mod uautoriseret adgang, utilsigtet tab eller ændring.
(Fælles) dataansvarlige
Mollie kan også modtage oplysninger fra tredjeparter eller dele dine personoplysninger med tredjeparter, som også er dataansvarlige. I disse tilfælde har Mollie indgået aftaler for at garantere en grundig beskyttelse af dine personoplysninger, hvor dette er ønskeligt, eller hvor det er påkrævet (navnlig hvor begge parter optræder som fælles dataansvarlige).
Vi samarbejder med forskellige tredjepartsleverandører for at forbedre vores drift. Dette omfatter infrastrukturleverandører samt softwareleverandører, der leverer SaaS-løsninger til kundeservice, markedsføring, administration af kunderelationer (CRM) og e-mailadministration. For at lette transaktioner samarbejder vi med betalingstjenesteudbydere som banker og gateways, og vi samarbejder med annoncenetværk for at indsamle data til målrettede annonceringsinitiativer. Vores relationer med konsulentfirmaer giver os adgang til ekspertrådgivning og hjælp til at optimere vores tjenester.
For at forebygge og opdage svindel og økonomisk kriminalitet samarbejder vi med betroede screeningpartnere om at udføre identitetsbekræftelse og baggrundstjek. Dette indebærer, at vi deler eller indhenter begrænsede personoplysninger via partnere, der forebygger svindel, hvilket sikrer overholdelse af hvidvask- og terrorfinansieringsreglerne (AML/CFT). Vi implementerer også værktøjer til beskyttelse mod og afsløring af svindel, herunder deling af personoplysninger med Ekata by Mastercard for at styrke vores foranstaltninger til forebyggelse af svindel under onboardingprocessen. Du kan finde deres privatlivspolitik her.
Lovgivning og regler kan også kræve, at vi deler dine personoplysninger med statslige institutioner. For eksempel er vi via det bankdatahentningssystem i Holland forpligtet til at give oplysninger til f.eks. retshåndhævende myndigheder og skattemyndigheder.
Hvis dine personoplysninger vil blive delt med tredjeparter til andre formål end dem, der er beskrevet i denne privatlivserklæring, vil Mollie kun gøre dette, når det er lovligt tilladt, eller efter at vi har indhentet dit samtykke.
Grænseoverskridende dataoverførsler
Når vi leverer vores tjenester, kan dine personoplysninger i nogle tilfælde blive behandlet af tredjeparter (som databehandler, som fælles eller uafhængig dataansvarlig) uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (“EØS”). Hvis dine personoplysninger behandles uden for EØS i et tredjeland (et land uden et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau som angivet af Europa-Kommissionen), sikrer Mollie, at i) den korrekte kontrakt er indgået med hensyn til databehandling (databehandleraftale, aftale om fælles dataansvarlige eller bestemmelser om dataansvarlig-til-dataansvarlig, hvis det ønskes), og ii) en passende overførselsmekanisme er på plads, f.eks. EU's standardkontraktbestemmelser. På den måde sikrer Mollie, at dine personoplysninger altid er beskyttet på mindst samme niveau, og at fortroligheden af dine personoplysninger er garanteret.
Bruger Mollie cookies?
Mollie bruger funktionelle cookies, cookies der forbedrer din oplevelse på vores hjemmeside(r), og cookies der forbedrer din oplevelse på tredjepartswebsteder. En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i browseren på din enhed, såsom en computer, tablet eller smartphone, når du besøger Mollies hjemmesider første gang. På den ene side bruger Mollie cookies med en rent teknisk funktionalitet. Disse cookies sikrer, at hjemmesiden fungerer korrekt og for eksempel husker dine foretrukne indstillinger, så Mollie kan optimere hjemmesiderne. På den anden side bruger Mollie cookies, der holder styr på din browseradfærd, så Mollie kan tilbyde dig skræddersyet indhold og annoncer. Nogle cookies på Mollies hjemmesider placeres af tredjeparter, for eksempel annoncører og/eller sociale medier. Du kan finde flere oplysninger om Mollies brug af cookies i vores cookie-erklæring.
Hvilke rettigheder har du?
I nogle tilfælde, som f.eks. for at opdage og forhindre økonomisk kriminalitet, bruger vi muligvis automatiseret beslutningstagning, herunder profilering, under indgåelsen eller opfyldelsen af en kontrakt med dig, hvor det er nødvendigt for at opfylde kontrakten, eller hvor det er tilladt i henhold til gældende lovgivning. Hvis en automatiseret beslutning har retsvirkninger eller påvirker dig betydeligt, har du ret til at:
Anmode om en manuel vurdering af et menneske,
Give din mening til kende, og
Gøre indsigelse mod beslutninger, der udelukkende er baseret på automatisk behandling, herunder profilering.
Hvordan kan du kontakte Mollie?
Du har ret til at få indsigt i, berigtige, slette, begrænse, overføre eller gøre indsigelse mod de personoplysninger, som Mollie behandler, medmindre Mollie ikke kan opfylde disse rettigheder på grund af en retlig forpligtelse, eller når der gælder undtagelser. For eksempel er Mollie forpligtet til at opbevare visse person- og betalingsoplysninger baseret på retlige forpligtelser (som anført under punkt 6), hvilket betyder, at vi ikke altid kan slette alle dine personoplysninger, når du anmoder om det.
Du kan sende din anmodning om at udøve dine privatlivsrettigheder til privacy@mollie.com. Mollie vil gerne sikre sig, at denne anmodning kommer fra dig, og at du er den, du udgiver dig for at være. Hvis vi ikke er i stand til at bekræfte din identitet direkte, kan Mollie bede dig om at give yderligere oplysninger, før vi kan begynde at behandle din anmodning. Mollie vil derefter besvare din anmodning så hurtigt som muligt, og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen, medmindre anmodningen er af så omfattende karakter, at vi kan forlænge denne periode med yderligere to måneder.
For britiske registrerede
Hvis du befinder dig i Storbritannien og mener, at Mollie har behandlet dine personoplysninger i strid med gældende databeskyttelseslovgivning, kan du indsende en klage over databeskyttelse til os på complaints@mollie.com.
Databeskyttelsesansvarlig
Hvis du har spørgsmål om vores brug af dine personoplysninger, kan du kontakte os via privacy@mollie.com.
Hvis du mener, at Mollie har brugt dine personoplysninger ulovligt, eller hvis du ikke er tilfreds med Mollies svar på dit spørgsmål eller din anmodning, har du ret til at indgive en klage til den relevante databeskyttelsesmyndighed (i Holland er dette Autoriteit Persoonsgegevens). Du kan finde mere information om dine klagemuligheder her. Klik her for at se kontaktoplysningerne for alle EU-databeskyttelsesmyndigheder.
Databeskyttelsesansvarlig
Mollie har udpeget en databeskyttelsesrådgiver (“DPO”). DPO'en er blandt andet ansvarlig for at overvåge Mollies behandling af personoplysninger, kortlægge databehandling samt rådgive og uddanne vores medarbejdere i ansvarlig brug af personoplysninger. DPO'en er registreret hos det hollandske datatilsyn (Autoriteit Persoonsgegevens) og det britiske datatilsyn (Information Commissioner's Office).
Hvis du på trods af ovenstående har mistanke om, at dine data ikke håndteres eller sikres ordentligt, er blevet misbrugt, eller at Mollie ikke behandler dine data tilstrækkeligt, bedes du kontakte vores DPO via dpo@mollie.com.
Amsterdam, 18. juli 2026
