Individuelle finansielle institutioner (FI) kontrollerer interne overførsler. Når du flytter penge fra én konto til en anden inden for den samme finansielle institution, bestemmer FI gebyrerne og behandlingstiden. FI beslutter også, om overførsler til konti, du har i andre institutioner, klassificeres som interne eller eksterne overførsler.

Eksterne bankoverførsler kan opdeles i følgende grupper:

• Nationale

• Regionale

• Internationale

Nationale bankoverførsler

De fleste lande har en form for indenlandsk betalingssystem. 

I USA kaldes det ACH. I Storbritannien er det BACS. Canada, New Zealand og Australien har hver deres unikke navne for deres betalingssystemer. Antag, at en Barclays-kunde har oprettet onlinebetalinger for et boliglån. Når det er tid til at betale regningen, trækker Barclays beløbet fra kundens konto og genererer en kredit til en NatWest-konto, hvor lånet holdes. Kreditten kan sendes til et af tre betalingssystemer:

• BACs betalingssystemet bruges til store, men regelmæssige betalinger i Storbritannien. Dog kan det tage op til tre dage at behandle en transaktion.

• CHAPS. Betalinger behandles samme dag, hvis de modtages inden afbrydelsestidspunktet. Brugere opkræves næsten 47 EUR pr. transaktion, og transaktionen kan ikke tilbagekaldes.

• Hurtigere betalinger. Systemet tilbyder realtids pengeoverførsel i sterling blandt deltagende finansielle institutioner. Typisk er der ingen gebyr for forbrugerne; dog er der loftsat betalinger, og de er uigenkaldelige. 

Virksomheder er ikke undtaget fra behandlingsgebyrer fastsat af deres finansielle institutioner, og ikke alle FI'er deltager i alle tre systemer. Uden et nationalt system ville FI'er skulle bruge et internationalt eller regionalt betalingssystem.

Regionale bankoverførsler

Et godt eksempel på regional betalingsbehandling er EU's SEPA-system, som blev udviklet til at lette grænseoverskridende betalinger i euro. Systemet tilbyder C2C, B2C og B2B betaling produkter.

SEPA tilbyder to metoder til transaktionsbehandling for indbyggere i deltagerlande.

• SEPA Kreditoverførsel. Tillader forbrugere og virksomheder at udføre kreditoverførsler normalt samme dag.

• SEPA Direkte debitering. Tillader forbrugere og virksomheder at foretage direkte debiteringsbetalinger inden for to dage.

Direkte debiteringsproduktet har to muligheder. Core Direct Debit-løsningen retter sig mod private og detailkunder, mens B2B Direct Debit komponenten tillader virksomhed-til-virksomhedstransaktioner. Ikke alle finansielle institutioner understøtter B2B-løsningen, da det ikke er obligatorisk at deltage i SEPA.

Regionale betalingssystemer som SEPA tillader overførsel af midler på tværs af grænser uden interne transaktionsgebyrer. Omkostningen for en regional bankoverførsel bør være den samme som for en indenlandsk overførsel; dog bestemmer den finansielle institution transaktionsgebyret. 

Internationale bankoverførsler (eller trådoverførsler)

Den sædvanlige tid for internationale bankoverførsler, ofte kaldet trådoverførsler, er mellem en og fire arbejdsdage.

Siden 1973 er trådoverførsler blevet behandlet udelukkende af SWIFT. Personer kan overføre penge uden at bruge en bank via tjenester som Western Union, Revolut eller Wise. Finansielle institutioner, der tilbyder SWIFT overførsler, kan opkræve gebyrer for både indgående og udgående overførsler. Hvis valutakonvertering er nødvendig, kan de opkræve en procentdel af transaktionsbeløbet. Brug af Deutsche Bank som eksempel, trådgebyrer er omkring 1,5% af det samlede plus 25€, hvis en mellembank er involveret. Den person, der overfører, og modtageren kan dele gebyrerne, eller afsenderen kan betale dem alle. 

Udover gebyrerne kræver trådoverførsler modtagerens navn, internationalt banknummer, en bankidentifikator, en SWIFT-kode, valuta, modtagerens adresse, bank og kontoinformation. Den tid, der kræves for en overførsel til at nå modtagerens konto, kan variere meget afhængigt af hvilke to lande og valutaer der er involveret samt hvilken mellembank, hvis nogen.