Hvis du vil sælge produkter internationalt eller acceptere internationale betalinger, er det godt at forstå, hvordan de fungerer. Tross alt ville du ikke tage på rejse uden et kort og viden om, hvordan man bruger det (eller i disse dage, Google Maps og en sund telefonbatteri). Så lad os dykke ned i det internationale betalingssystem.

For at forklare fuldt ud, lad os først kigge på de mest ligetil grænseoverskridende transaktioner, som sker, når der sendes penge mellem to banker (både fiktive og fortsætter vores opdagelsesrejse tema) der har et direkte forhold:

Her sender Amundsen Bank en besked til Baret Bank og beder dem om at foretage en betaling for deres kunde. Baret Bank krediterer derefter slutkundens konto med midlerne.

Da dette er en grænseoverskridende betaling, her bliver tingene lidt mere komplekse:

– Der kan kræves en valutaskift

– Vekselkurser skal anvendes

– Et internationalt transaktionsgebyr skal betales

Heldigvis er banksystemer, finansinstitutter og fintech-virksomheder som regel parat til at håndtere disse betalingsstrømme. Når en betaling initieres, sender bankerne og andre finansielle firmaer information for at overføre midlerne.

Det er dog godt at huske, at valutaer normalt kun tjener enkelte lande (selvom vi har Euro og SEPA i Europa for at strømlinet dette). Det betyder, at pengene ikke fysisk overføres til udlandet under grænseoverskridende betalinger. I stedet har banker konti i andre lande og stiller konti til rådighed for banker fra andre lande. På denne måde kan de foretage betalinger i forskellige valutaer.

Selvfølgelig har banker ikke altid et direkte forhold. I dette tilfælde bruger de en formidler – en korrespondentbank. Når dette sker, kaldes det korrespondentbankvirksomhed. Denne type pengeflow spiller en afgørende rolle i at sikre, at internationale betalinger behandles korrekt. Der kan være flere korrespondentbanker involveret i en enkelt transaktion, hvilket kan resultere i yderligere omkostninger.

Du kan se, hvordan det ser ud her:

Grænseoverskridende ecommerce betalingsstrøm

For at forklare grænseoverskridende transaktioner i e-handel vil vi bruge en imaginær forbruger – lad os kalde ham Mike.

Mike er ved at bruge sit kreditkort til at købe noget nyt klatreudstyr fra en onlineforhandler, der ligger i et andet land. Han tjekker ud og klikker bekræfte.

Hans betaling begynder sin rejse.

Så, hvad sker der så? Først skal kortoplysningerne indfanges og krypteres. Betalingsgatewayen eller betalingsudbyderen, som onlineforhandleren bruger, gør normalt dette.

Gatewayen sender derefter betalingsgodkendelsesanmodningen og transaktionsinformationen til erhvervsbanken – eller den finansielle institution, der behandler onlineforhandlerens kortbetalinger.

Erhvervsbanken sender derefter en anmodning til Mikes bank – den udstedende bank – via kortnetværket for at få godkendelse til transaktionen. Den udstedende bank godkender betalingen og informerer erhvervsbanken om dette. Erhvervsbanken godkender derefter transaktionen, og forhandlerens hjemmeside sender Mike til en bekræftelsesside for at fortælle ham, at betalingen er fuldført.

Alt dette sker inden for et øjeblik. Igen, lad os se, hvordan det ser ud:

Men hvis du er en del af en virksomhed, der sælger internationalt (eller overvejer international e-handelsekspansion), så er der nogle flere ting, du skal huske på.