Alt hvad du behøver at vide om PSD3 og PSR

Hvis du sammenligner PSD3 og PSD2, er det største skift overgangen fra at give adgang til at sikre kvalitet. PSD2 åbnede døren for fintech-virksomheder, men PSD3 og PSR er her for at sikre, at døren forbliver åben, at hængslerne ikke knirker, og at sikkerhedsalarmen reelt stopper svindlerne.

De nye rammer opdeler reglerne i to kategorier: hvordan virksomheder drives (PSD3), og hvordan betalinger reelt foregår (PSR). Her er, hvad der ændrer sig:

1. Stærk kundeautentificering

Under PSD2 var SCA (denne to-faktor-kontrol ved checkout) lidt af en grov hammer, der passede til alt. PSR forfiner dette til et kirurgisk præcist værktøj:

• Gnidningsfrit som standard: Det opfordrer til flere undtagelser for lavrisikobetalinger, hvilket betyder færre irriterende pop-ups for dine faste kunder.

• Biometri først: Der er en stærk præference for biometri (Face ID, fingeraftryk), fordi det er sværere at stjæle end sms-koder.

• Sikre digitale tegnebøger: PSR stiller specifikt krav om robust SCA på det tidspunkt, hvor en digital tegnebog tilmeldes. Dette forhindrer en svindler i at lægge dit kort ind på sin telefon.

• Færre falske afvisninger: Reglerne understøtter bedre deling af signaler om transaktionsrisiko, så udstedere kan træffe mere nøjagtige godkendelsesbeslutninger uden at kræve ekstra trin fra kunden hver gang.

2. Forbedret brugertilgængelighed og rettigheder

Betalinger skal fungere for alle, ikke kun for de teknologiske eksperter.

• Inklusion ved design: For første gang er der et lovkrav om at sikre, at SCA er tilgængelig for brugere med handicap eller dem, der ikke ejer en smartphone.

• Større indflydelse til brugeren: Hvis en kunde bruger en betalingsinitieringstjeneste (PIS) eller en kontoinformationstjeneste (AIS), er deres rettigheder nu udtrykkeligt beskyttet. De får kontrolpaneler (dashboards) for samtykke, så de kan se nøjagtigt, hvem der har adgang til deres data, og de kan tilbagekalde adgangen med ét enkelt tryk.

3. Forebyggelse af svindel og hæftelse

Dette er den vigtigste del, når det gælder din daglige drift.

• Verifikation af betalingsmodtager (VoP): Før en kunde trykker på send, skal deres bank kontrollere, at navnet på kontoen matcher IBAN-nummeret. Hvis banken ikke advarer kunden om et mismatch, kan banken – og ikke kunden eller virksomheden – hæfte for tabet.

• Beskyttelse mod spoofing: Hvis en svindler udgiver sig for at være en bankmedarbejder for at lokke en kunde til at lave en overførsel, er banken nu langt oftere forpligtet til at give en refusion.

• Udvidet hæftelse: Hvor de påkrævede sikkerhedsforanstaltninger ikke er anvendt korrekt, hæfter kunden eller virksomheden måske ikke alene. Andre parter i flowet kan bære en større del af hæftelsen.

• Deling af svindelsignaler: Regulerede udbydere vil kunne dele relevante svindelsignaler på tværs af økosystemet, hvilket forbedrer opdagelsen af svindel uden at skabe unødig friktion for legitime kunder.

4. Mere pålidelig Open Banking

Under PSD2 var Open Banking ofte besværligt, fordi bankernes API'er (de digitale forbindelser helt enkelt) ikke var så robuste, som der var brug for. Med PSD3 har de opgraderet systemet på to måder:

• Krav til ydeevne: Banker er nu pålagt at stille dedikerede grænseflader af høj kvalitet til rådighed med det formål at forbedre pålideligheden og reducere driftsforstyrrelser. 

• Samtykkepaneler: Dine kunder får et kontrolpanel i deres bank-app, hvor de kan se de tilladelser til datadeling, de har givet til apps, og annullere dem med et enkelt klik. Dette bør reducere 'glemte tilladelser', forbedre kundernes tillid og mindske mængden af supportarbejde.

5. Mere end betalinger: FiDA-forbindelsen

Du vil måske høre udtrykket FiDA (flnancial data access) dukke op fra tid til anden. Mens PSD3 fokuserer på din betalingskonto, har FiDA mere omfattende mål. Det har til formål at udbrede principperne for Open Banking til hele dit økonomiske liv, herunder forsikringer, pensioner og investeringer. 

På mange måder er PSD3 et testeksempel for denne bredere EU-vision om åben finansiering.

6. Direkte adgang til betalingssystemer (for ikke-bank-PSP'er og EMI'er)

De nye regler styrker fair, ikke-diskriminerende adgang til betalingssystemer og konti for ikke-bank-PSP'er og e-pengeudbydere, hvilket mindsker den for store afhængighed af et lille antal sponsorbanker.

For betalingsudbydere kan dette mindske afhængigheden af sponsorbanker og forbedre modstandskraften. For virksomheder bør den langsigtede effekt være øget konkurrence og hurtigere produktinnovation, selvom resultaterne vil afhænge af implementeringen og markedsdynamikken.

7. Tydeligere oplysning om gebyrer for valutaomregning (FX-transparens)

PSR styrker kravene til gennemskuelighed for gebyrer til valutaomregning i visse betalingsstrømme (såsom kreditoverførsler og pengeoverførsler). Hvor der anvendes valutaomregning, skal udbydere muligvis vise FX-tillægget som en procentsats over ECB-referencesatsen, før kunden starter transaktionen. 

For virksomheder, der sælger på tværs af grænser, kan dette påvirke beskederne ved checkout og på kvitteringer, og det vil kunne reducere antallet af tvister som følge af uventede FX-omkostninger.

Nu hvor vi har dækket hvorfor, lad os gå videre til hvem og hvornår.