Vi træder ind i en ny æra af betalingsløsninger i Holland

I to årtier har det hollandske betalingslandskab været stabilt. Nu er store skift og ny teknologi ved at omdefinere alting. Vores Head of Payments, Iryna, udforsker, hvad der er ved at ændre sig.

I to årtier har det hollandske betalingslandskab været stabilt. Nu er store skift og ny teknologi ved at omdefinere alting. Vores Head of Payments, Iryna, udforsker, hvad der er ved at ændre sig.

I de tidlige 2000'ere ændrede alt sig: Vi havde dot-com krisen, smartphonens fremkomst, og e-handelens opståen.  Folk brugte Euroen, PayPal, og – for første gang – flere bærbare computere end stationære pc'er.

I denne verden, i Holland for at være præcis, gik et konsortium af store banker – ABN AMRO, ING, Rabobank og andre – sammen om at skabe et system, der ville definere det hollandske betalingslandskab i årevis: iDEAL betalinger

Lanseret i 2004, giver iDEAL en sikker, praktisk og tilgængelig måde at betale online. Kun et år efter lanceringen nåede det en million transaktioner. Nu, to årtier senere, dominerer det online betalingsområdet, og driver mere end 70% af landets online køb.

Men tingene ændrer sig. Eller mere specifikt, det hollandske betalingslandskab er ved at fragmentere: nye aktører dukker op og vinder markedsandele, teknologien forstyrrer, hvordan vi handler og køber, og flere forbrugere bruger kort og pengepunge til at betale.

Det er næsten umuligt at forudsige fremtiden. Men det er muligt at pege på de tegn, der viser, hvor vi måske ender. Her udforsker vores Head of Payments, Iryna Agieieva, netop det, og gennemgår nogle af de vigtigste initiativer og udviklinger, der former fremtiden for betalinger i Holland.

iDEAL ændrer sig, og konkurrencen stiger

iDEAL har længe regeret som konge over onlinebetalinger. Nu ser vi det ændre sig, i takt med at iDEAL 2.0 udrulles i Holland. På sigt vil det tilbyde flere betalingsmåder, herunder ét-kliks-betalinger, abonnementsbetalinger og køb nu, betal senere (BNPL). 

Ved at investere i banebrydende teknologi, forbedre brugeroplevelserne og integrere nye funktioner sigter iDEAL mod at forblive det foretrukne valg for langt de fleste hollandske forbrugere. Og konkurrere med nyere rivaler som digitale wallets og BNPL-udbydere. 

Men, siger Iryna, det er ikke garanteret. 

"Det hollandske betalingslandskab bliver mere fragmenteret," forklarer hun. "Hvis du havde spurgt mig for tre år siden, ville jeg have svaret med ét ord: iDEAL. Men sådan er det ikke længere. Det er derfor, iDEAL opgraderer deres platform og samarbejder med virksomheder som in3. Men i dag tilbyder næsten alle onlineshops også Klarna, Riverty eller kortbetalinger – især i brancher med højere gennemsnitlige transaktionsværdier."

"Den mest markante ændring, vi har set de seneste par år, er naturligvis fremgangen af BNPL-metoder," tilføjer Iryna. "Og den er drevet af forbrugernes efterspørgsel – onlineshoppere vil have mere fleksibilitet i forhold til, hvordan og hvornår de betaler. Disse udbydere investerer i flere medarbejder- og marketingaktiviteter for at øge deres markedsandel. iDEAL gør de rigtige ting, men om de kan beholde føringen, vil tiden vise."

Kan kortenes nye look føre til ny succes?

Kort gennemgår også en stor forandring i Holland: Maestro og V-Pay forsvinder, og Visa Debit og Debit Mastercard ruller ind.

En tidslinje over disse ændringer: 

  • Pr. 1. juli 2023 blev Maestro officielt erstattet af Debit Mastercard.

  • Bankerne indfaser nu gradvist Mastercard/Visa-debetkort.

  • Eksisterende Maestro- og V PAY-kort vil fortsat være gyldige indtil deres udløbsdato – dog senest i 2027.

Det betyder, at flere forbrugere nu får debetkort med et 16-cifret nummer på forsiden (i modsætning til blot deres IBAN), hvilket åbner op for flere muligheder, når de betaler online. 

"Pludselig får forbrugerne nye og nemmere måder at bruge deres kort på, uanset om det er via wallets, hurtig checkout eller andre muligheder," forklarer Iryna. "Og kortbrugere er selvfølgelig også beskyttet via indsigelsesordningen i tilfælde af problemer med deres ordre. 

"Det ser faktisk ud til, at kort kan komme til at spille en stadig vigtigere rolle i det hollandske betalingslandskab. De virksomheder, der er på forkant med udviklingen, kan meget vel være dem, der får størst gavn af dette skift."

Vil iDEAL's nye partner brede sig til resten af Europa?

I oktober 2023 skabte European Payments Initiative (EPI) overskrifter med deres opkøb af iDEAL. Dette, udtalte de, varslede en ny æra med ekspansion for betalingsmetoden. Sideløbende med dette opkøb annoncerede EPI også deres nye betalingsløsning 'Wero', en europæisk digital wallet, der benytter konto-til-konto-teknologi.

Wero lancerer allerede nu person-til-person-pengeoverførsler på tværs af Europa og planlægger derefter at udvide sine tjenester. Det betyder, at de på sigt vil tilbyde både online- og butiksbetalinger. Men kan det blive Europas nye iDEAL? Iryna mener, at det endnu er for tidligt at sige.

"iDEAL's største styrke var dets brand. Som ny betalingsmetode har Wero naturligvis et stort arbejde foran sig med at opbygge tillid og troværdighed hos både shoppere og virksomheder. For at vinde markedsandele på nye europæiske markeder skal de kunne matche den agilitet og innovation, som moderne fintech-konkurrenter leverer. Og friste shoppere væk fra veletablerede internationale betalingsaktører som Visa, Mastercard, Apple Pay og Google Pay. 

"Det kan være, at nogle markeder tager imod deres tilbud med åbne arme, mens de på andre markeder kan få det sværere. Men konkurrence er altid godt, da det driver innovationen fremad. Og det er i sidste ende godt for både virksomheder og forbrugere."

Hurtige betalingsflow bliver nøglen til succes

Hurtige betalingsflow, uanset om det er via Click to Pay eller ét-kliks-mersalg, strømliner købsprocessen ved at hjælpe kunderne med hurtigt at gennemføre deres køb og betale. Ét-kliks-betalinger kan også forenkle betalingsprocessen på tværs af forskellige enheder og kanaler, hvilket skaber en sammenhængende omnichannel-oplevelse og leverer den gnidningsfrie oplevelse, som shoppere forventer i dag. Alt dette hjælper virksomheder med at øge konverteringen og opbygge loyalitet.

"Med ét-kliks-forløb kan du genkende kunderne og bruge deres data til at gøre købet så hurtigt og smidigt som muligt," forklarer Iryna. "Du kan vise dem deres foretrukne betalingsmetoder, udfylde deres oplysninger på forhånd og endda hjælpe dem med at købe med et enkelt klik. 

"Hvorfor er det vigtigt? Fordi du i dag, hvor omkostningerne til kundeanskaffelse stiger, vil gøre alt, hvad du kan, for at holde kunderne i købstragten og gøre betalingen så hurtig og nem som muligt – når som helst. Dette bliver endnu vigtigere, i takt med at virksomheder prioriterer mobile-first-flow. Wallets var naturligvis de første til at gøre dette, men vi vil se flere betalingsmetoder investere i disse funktioner."

POS-enheder udvikler sig – og det samme gør butiksoplevelserne

POS-enheder føles stadig gammeldags. For store virksomheder med mere statiske systemer skal du stadig have en tekniker ud i en bil for at sætte dem op eller reparere dem. Hvis du er en mindre virksomhed, bliver du opkrævet tårnhøje gebyrer for en maskine, der ikke kan opretholde en Bluetooth-forbindelse. Men nu gør den teknologiske udvikling det muligt for producenterne at gøre POS-enheder billigere, mere mobile og nemmere at bruge. 

Hvad bliver resultatet af denne udvikling? En helt ny æra for oplevelser i butikkerne, siger Iryna. 

"Selv nu er POS-enheder upålidelige og dyre. Det er derfor, vi nu tilbyder en fysisk betalingsterminal og lancerer Tap to Pay. Tingene bliver naturligvis mere mobile. Den mest markante ændring bliver dog personalisering, hvor man skaber en betalingsoplevelse, der er skræddersyet til den enkelte shopper. 

"Ved at bruge flere enheder, der fungerer på forskellige måder, kan du tage imod betalinger ved en kasse, med en selvbetjeningsmaskine eller hvor som helst i butikken med Tap to Pay. Du skaber meget mere fleksibilitet og mobilitet, hvilket giver dig mere tid til at koncentrere dig om at betjene kunderne – på den måde, de foretrækker. Betalingsoplevelsen i butikkerne er moden til forandring. Jeg tror, tiden er inde nu."

Et sidste kig mod fremtiden

Iryna leder vores betalingsafdeling her hos Mollie. Før det brugte hun mere end 15 år på at opbygge banebrydende betalingsløsninger i hele Europa, herunder hos Booking.com, FinTech Connect og Paymentwall. Hun ved en ting eller to om branchen.

Hvordan tror hun, betalingslandskabet ser ud om fem år?

"Nye teknologier vil skabe nye oplevelser," siger Iryna. "Vi vil se det største skift i den fysiske verden, hvor betalinger bliver mere fleksible og personlige. Online vil der være mere lige vilkår, hvor virksomheder kan bruge et bredere udvalg af betalingsmetoder. De bliver dog nødt til nøje at vurdere de bedste muligheder for netop deres kundegruppe. At forstå den enkelte kundes behov bliver vigtigere end nogensinde før."

En introduktion til Mollie

Vi er Mollie, og vi tilbyder en enkelt platform for europæiske virksomheder til at modtage betalinger og administrere deres penge. En platform der gør forretninger enklere og arbejdet lettere ved at forenkle online- og personlige betalinger, afstemning, rapportering, bedrageriforebyggelse og finansiering for alle virksomheder – fra startups til store virksomheder. 

Vil du udforske, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed? 

Opdag hvordan du gør betalinger og pengestyring let med Mollie.

Hold dig opdateret

Gå aldrig glip af en opdatering. Modtag produktopdateringer, nyheder og kundehistorier direkte i din indbakke.

Form fields

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Partner fremhævet

MollieVækstVi træder ind i en ny æra af betalingsløsninger i Holland
MollieVækstVi træder ind i en ny æra af betalingsløsninger i Holland
MollieVækstVi træder ind i en ny æra af betalingsløsninger i Holland
MollieVækstVi træder ind i en ny æra af betalingsløsninger i Holland